Produkttyper

Papir- og hygiejneprodukter

Papir- og hygiejneprodukter er en kategori, der dækker over en lang række af de produkter, som er i kontakt med vores hud i hverdagen.

I papir- og hygiejneprodukter kan det være svært at gennemskue, hvilke indholdsstoffer der er i produktet, da lovgivningen ikke stiller krav om deklaration.

I denne kategori finder du blandt andet: Bleer, bind, trusseindlæg, ammeindlæg, plaster, køkkenrulle, toiletpapir, mundbind, tamponer, lommeletter, skumvaskeklude, vatprodukter.

Fælles for alle papir- og hygiejneprodukter er at:

  • Vi skal kende alle indholdsstoffer
  • Vi skal kende alle kemikalier, der bruges i produktionen.
  • Vi har særlig fokus på allergifremkaldende konserveringsmidler
  • Vi har særligt fokus på papirmateriale fra nåletræ, hvor vi kræver, at kolofonium er meget lavt, dette gælder også produkternes emballage
  • Vi tillader ikke stoffer, som har en særlig risiko for at give hudallergi
  • Vi tillader ikke parfume
  • Vi tillader ikke lotion i produkterne
  • Vi tillader farve i produkterne, hvis de har en funktion og lever op til vores krav
  • Vi godkender altid etiketten, så der ikke står noget misvisende indenfor vores område

Du kan finde produkter i Kemilex her.


Enkelte produktgrupper har vi uddybende information om. Se mere om disse produktgrupper herunder.

Mundbind

Når du vælger et mundbind med allergimærkningen Asthma Allergy Nordic, undgår du indholdsstoffer med særlig risiko for allergi.

Læs mere